Citroner er sure…synes nogle…OGSÅ jeg!

Meeen der er nærmest intet der er så surt, at det ikke er godt for noget!

Citroner er en sundhedsmæssig katalysator. Det vil jeg ikke til at uddybe, men istedet blot lade artiklen tale for sig selv:

http://hverdagensalmindeligheder.dk/sundhed-citroner/

“Jeg har ikke tid til at træne”…

…Jeg har ærligt talt mistet overblikket over, HVOR mange gange jeg har hørt lige præcis den undskyldning, når jeg har italesat vigtigheden af træning i klient-sammenhæng – og responsen kommer som regel inden jeg har fået afsluttet den første helsætning, som er den afsendt ala autoreply.

Men hvor meget tid kræver det egentlig at man har til sin rådighed for at man kan nå at træne effektivt?

Svaret kan stikke af i mange retninger, da det afhænger af den enkeltes målsætning og valg af træningstype – men generelt kan man sige, at man kan nøjes med væsentligt mindre end de fleste tror. Men mere om det senere. I første omgang vil jeg give dig 13 gode grunde til at prioritere træning med på vejen:

http://www.fitliving.dk/traening/traningstips/hvad-sker-der-i-kroppen-hvis-du-stopper-med-at-trane/

krop-stop-med-at-traene-fit

Foto: Alamy/ fra artiklen på FitLiving

Den Intelligente Krop

I mit daglige arbejde som sportsmassør vejleder jeg bl.a. også i styrkende træningsøvelser, da de er grundstenen for en funktionel krop.
Passiv behandling gør det ikke alene.
,,Nothing happens until something moves”, -et ordsprog som i den grad er sigende, når det drejer sig om ens krop, både i bestræbelsen på at forebygge skader og ubalancer, og især, når det gælder om at genoprette dem.
Dét at tage et egetansvar er altså helt og aldeles afgørende, hvis de positive resultater skal så meget som overveje at indfinde sig!

Dét faktum afstedkommer, som oftest, to forskellige reaktioner.

Enten er man SÅ motiveret for at få det bedre, at selv 10 vilde heste ikke vil kunne stoppe en.
Man knokler disciplineret med sine øvelser, opnår som oftest hurtigt fremgang.
Risikoen er her, at man måske oplever at “gå død”, og derfor ikke fået knækket den efterfølgende vedligeholdelses-kode, eller modsat, går man så hårdt til den, at kroppen ikke kan følge med, banker en overbelastning måske på døren.

Den anden gruppe er dem som ikke har committed sig til sig selv, men derimod til deres behandler(hvis det da ikke er et skalkeskjul), hvad end de er bevidste om det eller ej.
De tager, omend noget modvilligt, imod træningsvejledning, men får den aldrig vekslet til praksis, da de dybest set ikke er interesserede i at handle konstruktivt i forhold til deres situation.
For det giver dem et eller andet positivt, at blive i denne tilstand – noget som kun de selv ved hvad er!

Hvad end man tilhører den ene eller den anden gruppe, er formålet med dette indlæg alligevel at slå et slag for lidt inspiration til træningsøvelser og en øget forståelse af, hvorfor de er nødvendige.

Den Intelligente Krop er et forum skabt af fysioterapeuten, Lotte Paarup, som har mange års erfaring i forhold til arbejdet med den funktionelle krop.
Siden rummer, udover virksomhedens produkter, også en blog med timers spændende læsning samt muligheden for at downloade gratis E-bøger, omhandlende blandt andet, hvordan du træner dig til sunde fødder eller hvordan det nu lige er man får maxet effekten ud af den træningselastik, som ens behandler nærmest fik tvangsindlagt en til at købe i tidernes morgen.

Her er linket:
http://www.denintelligentekrop.dk/e-boger

God fornøjelse!

Forårsfornemmelser og solstrålepriser

NU – langt om længe – føler jeg mig i overvejende grad forvisset om, at foråret for alvor har har fået overtaget!

I hvert fald har jeg dristet mig til at skifte bilens vinterstøvler ud med de noget lettere sommersko, så jeg er klar til at trille ud til mine kunder – på arbejdspladsen eller i privaten.
Dagene længes, og kombineret med det lækre lune og solbeskinnede vejr, som vi oplever for tiden, appellerer det for manges vedkommende til meget mere udendørsaktivitet.
Selvom solen giver os ekstra energi, er det ikke altid at kroppen helt kan følge med. – I hvert fald har jeg på det seneste haft en del klienter med klassiske havearbejdsskavanker eller som har overbelastet sig selv ved for hurtig optrappet løbetræning.
Og jeg selv kan sagtens relatere til denne udfordring. Jeg er kommet ud af mit vinterhi i træningscentret med styrketræning. Denne suppleres nu af både løb, tennis og mountainbiking, og det kræver disciplin IKKE at yde over evne og fortsat imødekomme kroppens restitutionsbehov i form af god søvn, næringsrig mad og i det hele taget hensigtsmæssige vaner.
Mit mantra er, som altid, at det er bedre at fokusere på at forebygge fremfor at helbrede, når man har privilegiet af at kunne vælge imellem disse.
Derfor “forårsrabbatterer” jeg mine priser, hvilket betyder, at du sparer 25% på hele sortimentet – behandlinger, coaching, strik, billeder, gavekort!
Så hvad venter du på?